Vedtægter for Harte G&IF’s Værested
§1 Foreningens navn og hjemsted.
Foreningens navn er: Harte Gymnastik og idrætsforenings Værested (Harte værested) Hjemsted i Harte fritidscenter, Harte, 6000 Kolding.
§2 Foreningens formål.
Foreningens formål er at tilbyde de 9-14 årige et Værested efter skole. Et fristed hvor aktivitet og ansvar ligger hos brugerne, dog med støtte af voksent personale.
§3 Foreningens medlemsforhold.
- 1.Foreningen kan som medlem optage enhver bruger mellem 914 år der ønsker at gøre brug af Værestedet.
- 2.Bestyrelsen kan dog nægte en person optagelse eller udelukke et medlem, dersom særlige forhold taler herfor. Den udelukkede kan indbringe sagen for det først kommende hovedbestyrelsesmøde i HG&IF.
§4 Foreningen organisation.
- 1.Foreningen er tilsluttet Harte G&IF
- 2.Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af formand, kasserer, 5 menige bestyrelsesmedlemmer, samt en suppleant. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen. Alle valg gælder for 2 år. Bestyrelsen kan oprette ungdomsudvalg eller lignende efter behov.
- 3.Foreningens generalforsamling skal afholdes inden hovedgeneral forsamlingen og så tidligt, at HG&IF’s hovedformand kan have referat af generalforsamlingen, i hænde 8 dage før generalforsamlingen i HG&IF.
- 4.Foreningen betaler årligt et kontingent til hovedforeningen for hvert aktivt medlem. Kontingentet vedtages i god tid før HG&IF’s generalforsamling.
- 5.Formanden er forpligtet til at HG&IF’s hovedformand orienteret om foreningens aktiviteter (Bl.a. via bestyrelsesreferater.)
- 6.Af hensyn af til koordinering skal HG&IF’s hovedbestyrelse have besked vedrørende større arrangementer, fester, sponsoraftaler, offentlige lotterier samt ansøgning til fonde.
- 7.Værestedets driftsunderskud dækkes af ikke af HG&IF’s hovedforening.
- 8.Foreningen er repræsenteret i HG&IF’s hovedbestyrelse med foreningens formand eller dennes stedfortræder.
§5 Foreningens myndighed og ledelse.
- 1.Generalforsamlingen er den højeste myndighed, men er dog underkastet HG&IF’s hovedafdelingen love og vedtægter.
- 2.Generalforsamlingen afgør alt ved simpelt majoritet, dog fordres til lovændringer og udelukkelser 2/3 af de afgivne stemmer.
- 3.Såfremt et medlem ønsker det, skal valg være skriftlige.
- 4.Ordinær generalforsamling afholdes hvert år iflg. § 4stk. 3 med følgende dagsorden:
- a.Valg af dirigent
- b.Formandens beretning
- c.Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
(Regnskabsåret er lig kalenderåret) - d.Fremlæggelse af budget for det kommende år – herunder fastsættelse af kontingent.
- e.Indkomne forslag
- f.Valg til bestyrelse som består af:
Formand (vælges i lige år)
Kasserer (vælges i ulige år)
5 menige medlemmer (vælges 2 i lig år og 3 i ulige år)
1 suppleant (vælges hvert år)
1 revisor (vælges hvert år) - g.Eventuelt
- 5.Generalforsamlingen skal for at være lovlig indvarslet, være indkaldt med mindst 14 dages varsel ved avertering i de lokale blade samt Harte-nyt.
- 6.Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
- 7.Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
- 8.Ingen fraværende kan vælges, medmindre der foreligger skriftligt tilsagn fra den/de foreslåede.
- 9.Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes såfremt et flertal i bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 15 medlemmer skriftligt anmoder formanden herom. Anmodningen skal bilagt motiveres eller forhandligsemne.
- 10.Stemmeret har alle forældre/værger der har børn og unge som er medlem i værestedet, dog kun en stemme pr. familie. Kun fremmødte har stemmeret.
- 11.Valgbarhed opnås ved det fyldte 14 år, dog må antallet af bestyrelsesmedlemmer under 18 år ikke overstige 1/3 del. Dette gælder dog ikke for ungdomsudvalgsmedlemmer.
§6 Medlemmernes forpligtelser.
- 1.Medlemmerne, bestyrelses- og evt. udvalgsmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningens indgående forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens formue.
- 2.Medlemmer af foreningen har ikke nogen økonomisk forpligtelse udover kontingentforpligtelsen.
- 3.Medlemmer af foreningen har ikke noget krav på nogen del af forenings formue eller udbytte af nogen art.
§7 Tvivlsspørgsmål
- 1.Såfremt der indtræffer tilfælde, der ikke er forudset i disse love, kan HG&IF’s Væresteds bestyrelse frit handle under ansvar af førstkommende generalforsamling.
- 2.Hovedafdelingen har pligt til, såfremt Værestedet finder det fornødent, at fremvise kassebøger og regnskab for afdelingens formand eller kasserer.
- 3.Tvivlspørgsmål angående disse love kan ikke indankes for domstolene, men er undergivet generalforsamlingen
§8 Forældre eller støtteforening.
- 1.Oprettelse af forældreforening eller lignende skal godkendes af HG&IF’s hovedbestyrelse.
- 2.vedtægter for sådanne foreninger skal forelægges HG&IF’s bestyrelse til godkendelse.
§9 Foreningens opløsning.
- 1.HG&IF’s Værested kan kun oplæses når dette er vedtaget ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 2/3 stemmers majoritet og med min. 14 dages mellemrum.
- 2.Såfremt oplæsningen finder sted tilfalder foreningens midler og effekter HG&IF’s hovedforeningen.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling d. 22-02-00.
Formand for HG&IF: Kasserer for HG&IF
Bestyrelsen for HG&IF’s værested:

